Et godt overblik

– seneste nyt om vores aktiviteter

Vidensdeling sikrer Scandi Byg vækst

Aalborg Universitet åbner dørene, når der søges ny viden.

Børsen har bragt en artikel den 20. januar 2011, som beskriver, hvordan byggebranchen i langt højere grad end tidligere søger viden indenfor forskning og innovation. Det er muligheden for at levere lavere priser og udvide materialernes muligheder, som skyldes denne videns-nysgerrighed hos byggebranchen.

Artiklen omtaler Scandi Byg, som en af de virksomheder, der har skabt sig en markant platform i det industrialiserede byggemarked, hvilket synliggøres ved en tredobling af omsætningen samt 50 nye medarbejdere.

Adm. direktør Jesper Hoffmann vurderer, at både forskning og innovation er vigtig for branchen, og hans bud på, hvordan vidensdeling udnyttes bedst muligt er ved at fokusere på de udførende i byggeriet – de skal frem på førersædet og være med til at udnytte denne forskning på bedste vis.

Jesper Hoffmann siger yderligere, at der skal være en højere grad af automatisering, så mandetimerne kan bruges mere effektivt, og vores konkurrencedygtighed bliver forbedret på både det nationale og internationale marked. Professor ved Aalborg Universitet Poul Henning Kirkegaard foreslår også, hvordan Danmark kan brede sig ud over landets grænser – netop ved at se mulighederne i ny viden og komme på forkant med udviklingen, så det kan sælges til udlandet. Viden og produkter må være vejen til vækst i byggebranchen.

Det industrialiserede byggeri har for alvor vundet indpas på markedet de sidste par år, hvilket resulterer i en lavere byggepris og samtidig opleves der, at der er mindre materialespild – og dermed mindre miljøbelastning. Oven i købet opnås der bedre styring af både tid og kvalitet.

Det er muligt at læse hele artiklen ’Byggeriet bejler til de kloge hjerner’ på Børsens hjemmeside. Det kræver dog et log-in.

For mere information om artiklen kan administrerende direktør Jesper Hoffmann kontaktes på telefon 98 67 25 00.

For yderligere information om Scandi Byg og vores koncept kan salgschef Flemming Dalgaard kontaktes på telefon 40 76 25 00.