Pilegårdsskolen udvider med ny etage

Fleksibel og hurtig udvidelse af Pilegårdsskolen

Pilegårdsskolen er i forbindelse med omlægningen af Pilegårdsskolen og Tårnbygårdsskolen blevet udvidet med en ny etage på i alt 1.355 m²

Opførelsen og montage af de 38 moduler til den nye etage varede ikke mere end 4 arbejdsdage. Den nye etage er beklædt med forpatineret og pigmenteret zink.

Der er yderligere blevet opført en ny administrationsbygning i atriumgården på 160 m² bagved den nye 1. sal.

Den nye etage samt den nye administrationsbygning er udført i partnering med Tårnby kommune, Rambøll og 1:1 Arkitekter.

Vi har stor erfaring med denne form for udvidelse af både kontorbygninger, skoler og institutioner, og det ideelle ved vores metode er, at Pilegårdsskolen i dette tilfælde stadig kan fungere samtidig med, at tilbygningen sker. At byggeperioden med industrielt producerede moduler i forhold til traditionelt byggeri er langt kortere, er blot en ekstra gevinst.

Udvidelsen af Pilegårdsskolen har været omtalt på byggeplads.dk. Du kan læse artiklen 'Pilegårdsskolen er skudt i vejret' på hjemmesiden, ved at klikke på linket

For mere information om industrialiseret modulbyggeri eller udvidelsen af pilegårdsskolen kan salgschef Flemming Dalgaard kontaktes på telefon 40 76 25 00.