Et godt overblik

– seneste nyt om vores aktiviteter

Nyt skolebyggeri på Shetlandsøerne

Vi har netop afsluttet forhandlingerne og underskrevet kontrakt på opførelse af en ny skole på Shetlandsøerne, som skal stå klar til overdragelse og ibrugtagning i oktober 2010.

Skolen, som skal opføres for Shetland Island Council i Mid Yell, har et samlet areal på 2.300 m².

Mid Yell - Skolegård

Byggeriet vil blandt andet bestå af ca. 54 moduler, som alle produceres på fabrikken i Løgstør, inden de fragtes med et charteret skib direkte fra Løgstør Havn til øen Yell, som er en del af Shetlandsøerne.

Skolebyggeriet er en del af en totalentreprise, som MT Højgaard skal stå for.

Skolen opføres i samarbejde med Skotske arkitekter og rådgivende ingeniører fra henholdsvis Acanthus Architects og Harley Haddow Consulting Engineers.

Mid Yell - servicevej

På grund af de til tider meget stærke vinde, vil der i produktionsforløbet og den efterfølgende kvalitetssikring være ekstra fokus på dette

Vores koncept industrialiserede byggeri passer perfekt til de vejrmæssige forhold på Shetlandsøerne, da det er muligt for lokale entreprenører at klargøre fundament og rørføring samtidig med, at vi producerer modulerne. Samlet giver det en væsentligt kortere byggetid i forhold til traditionelt byggeri!

For mere information om projektet på Shetlandsøerne eller vores skolebyggerikoncept kan du kontakte salgschef Flemming Dalgaard på telefon 98 67 25 00 eller 40 76 25 00.